Forside

Psykolog Herning

Psykolog Herning midtby Klinikfællesskab psykologerne-skovgaard-kvarning.dk

Cand.psych., autoriseret psykolog,
Medlem af Dansk Psykologforening Terapi til voksne, unge og børn Samarbejde med Falck Healthcare
Modtager ikke henvisning fra lægen

KONTAKT PSYKOLOG HERNING
Klinikkens adresse:
Bredgade 2 A, 1. sal; 7400 Herning
mail: kontakt@psykologkaren.dk
tlf.: 2032 6655

Børnepsykolog

Søger du en psykolog til at hjælpe dit barn? Psykolog Karen Skovgaard Kvarning har gode erfaringer med at hjælpe børn og deres forældre. I samtaler med børn er jeg opmærksom på at møde børnene i øjenhøjde – at møde dem med respekt og med et sprog og med ord, de kan forstå. Jeg er meget opmærksom på at involvere jer som forældre i samtalerne med børn. Jeg tror på og har gode erfaringer med at hjælpe jer som forældre til at udnytte alle jeres egne ressourcer i forhold til jeres børns problemstillinger. Jeg kan hjælpe jer med at forstå jeres barns problemer på nye måder og se handlemuligheder, I måske ikke så før, så jeres frustrationer kan blive til handlekraft, og I igen oplever at have en familie i trivsel.

Psykologhjælp

Der kan være mange grunde til at søge psykologhjælp. Måske føler du dig deprimeret? Oplever en tristhed, du ikke forstår. Er mere træt og uoplagt end normalt. Og finder ikke glæde i de gøremål i hverdagen, som du plejer at gøre. Måske oplever du angst? Oplever en uforklarlig uro i kroppen? En uro, der bekymrer dig og hæmmer dig i at leve, som du ønsker det. Måske oplever du stress? Er du konstant anspændt eller går udfordringer ”i maven på dig”? Kan du ikke længere overskue dit arbejde og din hverdag? Måske skal der kun små ting til at vælte dig? Eller gøre dig hidsig? Måske oplever du at forhold til andre mennesker bliver svært for dig? At du kommer i konflikt med andre mennesker? Eller at du trækker dig fra det, der er svært og derved ikke bliver set, hørt og forstået? Er det svært at have andre mennesker tæt på? Hos Psykolog Karen Skovgaard Kvarning kan jeg bl.a. hjælpe dig med sådanne problemer. Jeg hjælper dig med at blive klogere på, hvad der skaber og opretholder dine problemer, sådan så du kan bryde med det, der tynger dig, og du kan leve det liv, du drømmer om. 


Henvisning til psykolog fra lægen

Hos Psykolog Karen Skovgaard Kvarning har jeg desværre ikke mulighed for at tage imod en henvisning fra din læge, da jeg ikke har ydernummer. Med andre ord har jeg ikke overenskomst med sygesikringen. Til gengæld vil jeg meget ofte have mulighed for at tilbyde dig hjælp hurtigere, end de psykologer, der tager imod henvisning fra lægen, kan. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark” vil du i mange tilfælde have mulighed for at få tilskud til psykolog. Dette tilskud kan du benytte hos Psykolog Karen Skovgaard Kvarning. Aktuelt er taksten for tilskud 300 kr. per samtale. Du kan altid selv tjekke dine muligheder for tilskud med Sygeforsikringen ”danmark”. Mange mennesker har en sundhedsforsikring enten privat eller gennem arbejdet. Har du en forsikring, der dækker psykologhjælp, vil jeg også i mange tilfælde have mulighed for at hjælpe dig på denne måde.  

Psykolog i Herning

Psykolog Karen Skovgaard Kvarning har base i Herning. Klinikken deler jeg med min mand Psykolog Alexander Skovgaard Kvarning.  Min klinik finder du i hjertet af Herning midtby. Klinikken ligger på Torvet i Herning. Lige ovenpå restaurant Brdr. Price. Indgangen til min klinik finder du lige ved siden hovedindgangen til restaurant Brdr. Price. Min klinik har til huse i en fin gammel bankbygning, der respektfuldt er restaureret, så den fremstår venlig og flot på samme tid. Der er handicapvenlige forhold i klinikken med handicaplift, elevator og handicaptoilet. Der er gode parkeringsmuligheder tæt på klinikken. Du kan finde gratis 2- og 3- timers parkering i Rådhusgården. Du kan også parkere gratis ved Biblioteket, på Bethaniagades p-plads, ved Føtex eller i Dalgashus. Kommer du i tog, er der kun 5-minutters gang fra Banegården til klinikken. Min klinik er medlem af Herning Cityforening for at støtte op om det lokale erhvervsliv i Herning.

Priser psykolog

Hos Psykolog Karen Skovgaard Kvarning har jeg besluttet at tage den pris, som de fleste psykologer tager. Du vil kunne finde psykologer, der er billigere end mig, og psykologer, der er dyrere. En konsultation hos Psykolog Karen Skovgaard Kvarning varer 45-50 min. Til første konsultation anbefaler jeg altid en dobbeltkonsultation på 2 x 45-50 min, så vi sammen får de bedste muligheder for at afdække din problemstilling og kommer til bunds i det, du ønsker hjælp til. En enkelt session koster 950 kr, og en dobbelt koster 1900 kr. Kommer du gennem Falck Healthcare eller andet netværk med dækning fra pensionskasse eller sundhedsforsikring, er der ingen egenbetaling indenfor rammen af det antal sessioner, din forsikring dækker betalingen for. Du har ligeledes gode muligheder for tilskud til behandling, hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”. 

Klinisk psykolog

Psykolog Karen Skovgaard Kvarning er klinisk psykolog, hvilket vil sige, at jeg primært arbejder med og har specialiseret mig i terapi – at hjælpe mennesker med at håndtere psykiske problemstillinger gennem psykologsamtaler. I mit kliniske arbejde hjælper jeg både voksne, unge, børn og familier. Jeg har gennemført flere efteruddannelser i terapeutiske metoder og prioriterer højt fortsat at videreudvikle min praksis for at kunne tilbyde dig den mest effektive behandling. I klinikken bestræber jeg mig på hele tiden at være i faglig udvikling. Jeg modtager løbende supervision på mit arbejde, med din tilladelse videofilmer jeg for at kunne optimere vores samtaler, og jeg læser litteratur for at være fagligt og teoretisk skarp. Alt sammen for at kunne give dig den mest kompetente og mest effektive behandling. Jeg brænder for at hjælpe dig til at kunne overvinde det, der tynger dig. Jeg er drevet af at se mennesker udvikle sig. At se mennesker finde styrke og mod til at tage livtag med tilværelsens udfordringer og derved kunne leve et friere og gladere liv. Hos Psykolog Karen Skovgaard Kvarning vil du blive mødt af en psykolog, der specialiserer sig i og brænder for terapeutisk behandling. Du vil blive mødt med respekt, venlighed og høj faglighed. 

Krisepsykolog

Jeg hjælper ofte mennesker i krisesituationer. Det kan være, at du har været udsat for en voldsom oplevelse? Det kan både være på arbejdet eller i dit privatliv? En voldsom hændelse, som du har brug for at få vendt med en professionel. Det kan være, at du selv eller en af dine nærmeste er blevet ramt af alvorlig sygdom? Eller måske har du mistet en, der stod dig nær? Jeg kan hjælpe dig med at håndtere sådanne hændelser, så du på bedst mulig vis kan leve dit liv på trods af det, der har rystet dig og på trods af sygdom og tab. Det kan også være, at du har brug for hjælp, fordi du gennemgår en personlig krise. Måske er du ved at blive skilt? Eller blevet fyret? Måske står du overfor en skillevej i livet og ved ikke, hvilken retning du skal gå i? Det kan føles som om, at tæppet er trukket væk under fødderne på dig, fremtiden virker usikker, og du har måske mistet troen på det, der før gav dig ro og tryghed? Jeg kan hjælpe dig med følelsesmæssigt at fordøje processen, så du bedre kan finde dit ståsted midt i krisen. Hjælpe dig til at håndtere alle de følelser, der følger med at skulle bryde bånd, og at finde modet til at se din nye realitet i øjnene og komme styrket ud på den anden side. 

Hvordan finder jeg den rette psykolog?

Det er spørgsmål, du helt sikkert vil stille dig selv, hvis du overvejer på at søge psykologhjælp. Jeg anbefaler, at du, inden du søger en psykolog, gør dig klar på, hvad du ønsker hjælp til. Dernæst kan du gennem google søge på psykologer i dit nærområde. Du kan også bruge en portal som www.psykologeridanmark.dk, hvor rigtig mange privatpraktiserende psykologer har en profil, som du kan se nærmere på. Kender du nogen, der har været glade for en bestemt psykolog, er det altid en mulighed at følge deres anbefaling. Jeg kan kun anbefale dig at følge din mavefornemmelse, når du undersøger forskellige mulige psykologer. Spørg dig selv, hvem du umiddelbart har en god fornemmelse af og følg så den fornemmelse. 

Autoriseret psykolog

Karen Skovgaard Kvarning er autoriseret psykolog. Som psykolog opnås autorisation gennem arbejdserfaringer og gennem supervision på arbejdet. At være autoriseret psykolog betyder, at jeg har opnået en titel på baggrund af en praktisk uddannelse efter endt psykologistudium og derved har en vis erfaring. Autorisationen gives af Psykolognævnet i Danmark og tildeles ved opnåelse af fastsatte krav. At være psykolog er en beskyttet titel, der betyder, at jeg har gennemført en længerevarende universitetsuddannelse i psykologi. Gennem psykologuddannelsen har jeg en bred forståelse af den menneskelige psyke og psykologiske problemstillinger. Ud over denne baggrund i universitetsbaserede studier ser jeg mig selv som håndværker, der hele tiden bestræber mig på at dygtiggøre mig inden for det håndværk, som terapi til mennesker er. Jeg er hele tiden nysgerrig på, hvad der virker, hvad der bringer mennesker videre, og hvordan jeg som terapeut kan bidrage til denne proces. Min ambition er hele tiden at udvikle mit håndværk, så jeg bedst mulig kan hjælpe dig med de problemer, du skulle søge min hjælp til.